komplet-grafik_logo_ivaerksaetter

STARTUP CENTRAL



Ensomhed


Det behøver ikke at være et tabu

komplet-grafik_profil_pernille_oprydningsnoerden_organisering_1

“Ensomhed er et godt sted at besøge, men et trist sted at slå sig ned.” - Josh Billings


Ensomhed er et alvorligt problem. I Danmark føler 12% af de unge mellem 16-29 sig ensomme. Blandt hele befolkningen er det 8%, der føler sig ensomme. De fleste af os har oplevet ensomhed på et tidspunkt i vores liv i kortere eller længere perioder.


Ensomhed opstår fordi, man ikke føler sig som en del af et fællesskab. Følelsen af ensomhed kan være svær at beskrive, men det er en ubehagelig følelse af at være ufrivillig alene. Man kan i nogle tilfælde sige, at følelsen af ensomhed er et tegn på, at du har brug for tid alene. For ja, det kan man nogle gange bare have brug for. Men du behøver ikke at være ensom, bare fordi du er alene.

Ufrivillig ensomhed

 

Hvis du har en konstant følelse af ensomhed, er det ufrivillig ensomhed. Ufrivillig ensomhed påvirker dig faktisk meget mere end de fleste går og tror. For den uhyggelige sandhed er, at ensomhed forkorter vores levealder. Ensomhed vil få ældre mennesker til at gå bort før, fordi vores krop bliver så påvirket af ensomheden.

Ensomhed i mængden

 

At være ensom, er ikke kun at være alene og uden for fællesskabet. For ensomhed kan også opstå, selvom du er sammen med andre. Du er med i gruppen, men du føler dig ikke som en del af fællesskabet. Undersøgelser viser, at flere af dem der føler sig ensomme, faktisk har et netværk. Men relationerne i ens netværk er ikke tætte nok til at bryde ensomheden.


Ensomhed er et misforhold til den sociale kontakt vi ønsker og har behov for. Ensomhed kan være lettere at bryde ud af for nogen og sværere for andre. Jo længere tid du går med ensomhed, jo sværere vil det ofte være at bryde ud af.

Bryd ensomheden

 

Der er mange forskellige ideer til, hvordan du mindsker eller bryder ud af ensomheden. Først og fremmest, skal du erkende din ensomhed. Du kan ikke bryde med ensomhed, hvis du ikke tør se det i øjerne. Ensomhed kan være svært at snakke om, fordi det typisk vil blive set som et tabu og noget der måske er lidt pinligt. I stedet for at åbne op omkring sin ensomhed, opbygger man en facade, lader som ingenting og siger, at man er okay. Men det er lige præcis det, der gør, at du bliver i ensomheden. Du tør ikke snakke om det. Så hvis du føler dig ensom, så prøv at snakke med nogen om det. Brug dit netværk og ræk ud til dine relationer, selvom du ikke synes I er tætte nok, så prøv.


Jeg ved godt, at det kan være helt vildt svært og det er meget lettere sagt end gjort. Men tror mig, det hjælper!


Ensomhed er svært og hårdt, mens husk at du ikke er alene, selvom du føler det. Hvis du tør at være ærlig og åben omkring det, så er jeg sikker på, at det hele nok skal gå og at du bryder med din ensomhed.

Brug for hjælp?

Kontakt Victoria fra Startup Central.